Erfaring med lokale og europæiske projekter

Siden 2023 har jeg været en del af FAMENETs core team, hvor jeg arbejder med CLLD, udvikling, monitorering og evaluering under EMFAF programmet. En stor del af mit arbejde handler om at organisere større begivenheder som vores CLLD-seminar og FAMENET-årsmøde, der bringer interessenter fra hele EU sammen for at dele viden og erfaringer.

I mine mange år som LAG og FLAG koordinator har jeg været med til at skabe to udviklingsstrategier. Senest i 2022, hvor jeg bidrog til udviklingen af LAG Djurslands strategi for 2023–2027. Det er en strategi jeg er særlig stolt af, da den har fokus på grøn energi, som jeg ser som en vigtig del af fremtidens lokalsamfund.

I 2024 var jeg med til at opstarte FLAG Kattegat, hvor vi arbejdede med to områder der ikke geografisk hænger sammen (Norddjurs og Kerteminde kommuner) men som er bundet sammen af vandet og fælles udfordringer.

Facilitering

Vi er sjældent alene i livet – hverken i vores arbejde eller i vores personlige relationer. Derfor kan facilitering være en værdifuld metode til at skabe forståelse, styrke relationer og opnå konkrete resultater i grupper. Som certificeret coach (siden 2017) og  gruppefacilitator (siden 2019) arbejder jeg derfor gerne med mennesker i grupper, fordi vi ofte kan skabe nogle helt andre resultater i gruppen end vi kan alene.

Hvis du har brug for en erfaren facilitator til at støtte din gruppe eller dit team i at finde vejen frem, er du velkommen til at kontakte mig. Sammen kan vi skabe de rammer, der skal til for at opnå den forandring og de resultater, I ønsker.

Fundraising

Med mange års erfaring som LAG- og FLAG-koordinator har jeg vurderet et utal af ansøgninger om tilskud og har derfor en god fornemmelse for, hvad der virker, og hvad der ikke gør. En af mine vigtigste opgaver har altid været at give feedback på ansøgninger og hjælpe med at gøre dem endnu bedre.

Jeg har tidligere haft succes med at hjælpe andre med fundraising – både som privatperson i foreningslivet og som konsulent for mindre erhvervsdrivende. Det inkluderer blandt andet ansøgninger til LAG-midler og landdistriktspuljen.

Samarbejde

Hvis du har brug for en konsulent med erfaring på både lokalt, nationalt og internationalt niveau, som forstår at forbinde mennesker og projekter, er du velkommen til at kontakte mig.